Mini brush-up i alle sprog Kursets målgruppe

Alle medarbejdere med behov for et brush-up inden for et fremmedsprog, der umiddelbart efter skal anvendes i forhandlingssituationer, ved mødedeltagelse, under kursusforløb etc.

Kursets formål:

  • at styrke deltagernes sproglige selvtillid på fremmedsproget
  • at bibringe deltagerne netop de specialgloser, de måtte behøve i den konkrete situation
  • at gennemgå deltagernes særlige materiale.

Kursets indhold:

Mundtlig kommunikationstræning - evt. lidt udtaleøvelser - lyttetræning til konferencebrug - mundtlige øvelser i fremlæggelse og præsentation på fremmedsproget - træning i forventede forhandlingssituationer - indøvelse af særlige faggloser - evt. lidt instruktion i takt og tone på fremmedsproget.

Kursets varighed:

Det mindste antal lektioner, man kan bestille, er 2 med én mødegang. Vi anbefaler dog 3 lektioner pr. gang som minimum. Man betaler vore almindelige lektionspriser. Dertil kommer imidlertid et mindre administrationsgebyr. Ring gerne til os og få de aktuelle priser. Lektionerne kan lægges på alle ugens dage fra kl. 8.00-22.00, altså også weekends.